Gå til indhold

Forfattervejledning

Forfattere anbefales at udarbejde et abstract på ca. 1 side og fremsende dette til redaktionen. Derefter tilkendegiver redaktionen, om man ønsker at gå videre med en sådan artikel.

I tilfælde af at artiklen accepteres til Jernbanehistorie, gælder nedenstående retningslinjer:

  • Alle artikler afleveres elektronisk i word-format.
  • Der anvendes noteapparat i form af slutnoter, jf. i øvrigt nedenstående eksempler.
  • Alle artikler følges af litteraturliste, jf. nedenstående eksempler.
  • Artiklerne har en længde på maks. 20 normalsider á 2.400 anslag. Større omfang skal aftales med redaktionen.
  • Artikler følges af fyldigt engelsk summary, i forhold til en 20-siders artikel ca. 2 normalsider engelsk tekst.
  • Alle illustrationer afleveres digitalt og i høj opløsning egnet til tryk. Som hovedregel anvendes kun billeder af god fotografisk kvalitet F.eks. bør stærkt styrtende linjer rettes op inden indsendelse.
  • Jernbanehistorie ønsker at lægge vægt på sammenhængen mellem tekst og billedmateriale.Typisk vil der være mindst ét foto eller én illustration pr. opslag.
  • Der kan i særlige tilfælde udarbejdes kort eller plan ved Jernbanehistories grafiker. Kun efter aftale.

Deadline for aflevering af artikler aftales med redaktionen. Fagfællebedømmelse og efterfølgende bearbejdning af artikler forventes at være afsluttet ultimo oktober hvert udgivelsesår, fulgt af ombrydning med to korrekturgange.

Forfatterne modtager 10 eksemplarer af tidsskriftet ved udgivelsen.

Retskrivning i henhold til retskrivningsordbogen. Grammatisk kommatering. Litteratur og noter jf. omstående eksempler.

Noteangivelse 

1. Se Hans Chr. Johansen, Industriens vækst og vilkår 1870-1973, Odense: Odense Universitetsforlag 1988, s. 195 ff.

2. Ibid., s. 166.

3. Teknikumudvalget, indberetning om udvalgets virksomhed, Rigsarkivet, Statsministeriet, Teknikerkommissionen af 28/9 1956, ks. 10, 39/1957.

4. Hans Chr. Johansen (1988) op. cit., s. 25.

Litteraturangivelse

Ole Hyldtoft, Københavns Industrialisering 1840-1914, Herning: Systime 1984.

Ole Hyldtoft, Den teknologiske udvikling i Danmark, i Fl. Mikkelsen (red.), Produktion og arbejdskraft i Danmark gennem 200 år, København: Nyt fra samfundsvidenskaberne 1990, s. 47-51.

Ole Hyldtoft, Med vandkraft, dampmaskine og gasmotor, Erhvervshistorisk Årbog, 1987, Århus: Erhvervsarkivet 1987, s. 75-126.

NB! Bemærk kursiveringer og rækkefølge.

Spørgsmål - kontakt redaktionen

René Schrøder Christensen, forsknings- og samlingschef, ph.d., Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C på mail rsc@jernbanemuseet.dk.