”Er De ikke inden et Aar fortrolig med alt, hvad der vedrører Afdelingen, er De ikke Stillingen voksen”.
Med disse ord bød direktøren for Statsbanerne i Jylland-Fyn, etatsråd Holst, den 26-årige Otto Frederik August Busse velkommen, da han den 1. maj 1876 tiltrådte stillingen som konstitueret maskiningeniør. Den unge mand lod sig ikke skræmme af den udmelding. Tværtimod. Hans ansættelse ved statsbanerne, der kom til at vare en menneskealder, blev startskuddet til, hvad der siden er blevet betegnet som den danske jernbanes guldalder.
O.F.A. Busse, ca. 1930. Fotograf: Peter Elfelt
Det var da bestemt heller ikke tilfældigt, at O.F.A. Busse fik stillingen i 1876. Som søn af overmaskinmesteren ved de Sjællandske Jernbaner, den tyskfødte O.F.A. Busse senior, var han kommet til verden i faderens embedsbolig oven over maskinværkstedet på Københavns banegård og syntes født til et liv blandt lokomotiver. Men unge Busse havde en imponerende praktisk og teoretisk uddannelse, der gjorde ham oplagt til opgaverne i Århus. Han havde fået flotte udtalelser fra både tyske og engelske tegnestuer og jernbaneværksteder, og han blev varmt anbefalet af etatsråd Rothe fra de Sjællandske Jernbaner, som han også havde arbejdet for i perioder.
Busses karakterblade fra 4. semester på den tekniske højskole i Chemnitz, hvor han læste i perioden 1868-1871.
Foruden de fornemme anbefalinger kunne Busse fremvise høje karakterer fra den tekniske højskole i Chemnitz, hvor han læste fra 1868 til 1871. Studenten ”aus Kopenhagen” havde ingen problemer med det teoretiske stof. Det ses tydeligt af de seks karakterblade, der i dag opbevares i Jernbanemuseets arkiv.
Busse lå solidt i den øverste del af den tyske karakterskala, der går fra 1 til 6, med et-tallet som den højeste karakter. Han udmærkede sig særligt i fag som f.eks. analytisk geometri, mekanisk teknologi, maskinlære, maskintegning, fysik og almen kemi, mens sprogfagene med tysk, fransk og engelsk lå ham en smule mere fjernt, selvom han et enkelt semester formåede at score et et-tal i fransk. Den eneste middelkarakter, Busse fik i løbet af de tre år i Chemnitz, var et tre-tal i faget teknisk tegning (”Planzeichnen”).
Der kunne ikke sættes en finger på hans opførsel og flid, og han fik det ene et-tal efter det andet. Han tillod sig dog en enkelt svipser i 4. semester, da hans flidskarakter dykkede til et to-tal. Men allerede semestret efter havde han oppet sig og var tilbage på et-tallet. Så var alt igen, som det skulle være…
Busses karakterblade fra 5. semester på den tekniske højskole i Chemnitz, hvor han læste i perioden 1868-1871.