I mange lande er man holdt op med at udgive trykte togkøreplaner og i dag informerer man sig på de elektroniske medier. Den trykte køreplans æra som en litterær genre og horisontudvidende katalysator for rejsedrømme er forbi. Netop derfor er museets køreplansamling en guldgrube, som vi skal passe godt på.
Køreplaner er vigtige kilder til at dokumentere muligheden for at blive transporteret fra A til B, og Danmarks Jernbanemuseum får jævnligt forespørgsler fra forfattere, historikere og filmfolk, som har behov for at vide noget om dette væsentlige livsvilkår i en bestemt given tidsperiode. Ud fra museets omfattende køreplansamling, som går tilbage til 1867, kan vi som regel - til tider assisteret af lån udefra - svare på spørgsmål om afgangs- og ankomsttider, rejseveje, togsammensætning, billetpriser osv.
Når vi overhovedet er i stand til at læse disse køreplaner, hvad enten de er over 150 år gamle, eller de er skrevet på fremmede sprog og måske med fremmede alfabeter, skyldes det den store ensartethed i deres design og layout, som blev grundlagt allerede i romertiden: En kolonne med stednavne i samme rækkefølge som ude i landskabet, og ved siden af en kolonne med afstande. Senere, med postvæsenets etablering, kom så en eller flere kolonner med afgangs- og ankomsttider til. Således eksisterede køreplanernes kendte udformning allerede, da jernbanen kom til, og den engelske kartograf og bogtrykker George Bradshaw udgav den første jernbanekøreplan i bogform, omfattende flere selskabers strækninger, i 1839. Den indeholdt også et kort over de aktuelle jernbanestrækninger. Det blev, i mere eller mindre skematisk form, en fast bestanddel i alle ordentlige togkøreplaner verden over.
Halfdan Höner giver et tilbageblik over køreplanens lange historie, formatets globale succes og de gamle planers betydning i dag i denne film Køreplanens historie. De talrige eksempler i filmen er hentet både i Jernbanemuseets arkiv og i andre samlinger.