Det var en ny måde at binde Danmark på og som det engelske ord hentyder til var det med en prioritering af de store byer på ruten gennem landet. Samtidig skete en grundlæggende forenkling af køreplanen, så toget afgik på samme minuttal hver time fra tidlig morgen til sen aften mod henholdsvis Jylland og København. De togrejsende skulle ikke længere forholde sig til skiftende togtider hen over dagen og ugen. De kunne regne med at toget altid gik på samme minuttal. Princippet var allerede kendt fra S-toget, og blev i 1973 afprøvet på Kystbanen fra Helsingør til København. Fra køreplanskiftet den 26. maj 1974 kom landsdelstrafikken også til at køre efter en såkaldt ’stiv’ køreplan. Få år senere kom den også til at gælde den regionale trafik i Jylland.
Relancere toget som rejseform
Intercity-toget og 1974 køreplanen med faste minuttal var et forsøg på at relancere toget som rejseform og i højere grad appellere til kunderne. Det var tiltrængt. Op gennem 1960’erne var bilerne stormet frem. På et årti var bilen gået fra et velhaversymbol til allemandseje og mange danskere var begyndt at køre bil til arbejde. På de længere distancer var indenrigsflyvningen også i vækst og selv mindre byer begyndte at drømme om en lufthavn. Jernbanen var til gengæld i krise. De små lokalbaner lukkede en efter en, og det virkede det som om DSB stod i stampe. Togrejser blev opfattet som gammeldags og ikke uden grund for DSB kørte stadig med damplokomotiver helt frem til 1970.
Flere pladser og pladsreservation
For DSB var det nødvendigt at forbedre det produkt, man tilbød kunderne. Ældre vogne blev bygget om med bedre plads i kupéerne og nye blev bestilt. Hvor der før havde været otte pladser, var der nu seks bredere sæder i hver kupé. Det blev også indført et avanceret system med pladsreservation, så passagerne var sikret et sæde på hele rejsen. To nye jernbanefærger til Storebæltsoverfarten var den væsentligste materielle fornyelse. Færgerne Dronning Margrethe II og Prins Henrik havde høj kapacitet og kraftigere motorer, så overfartstiden kunne komme ned på en time. Sammen med en anden ny færge Prinsesse Benedikte kunne de afløse de mange ældre færger og skabe en fast takt i timekøreplanen på tværs af landet.
Nye forbindelser til Europa
Køreplanen fra 1974 skabte også nye forbindelser til Europa. Siden slutningen af 1950’erne havde Vesteuropa haft et net af hurtigtog under navnet TEE, Trans Europ Express. De luksuøse tog forbandt Vesttyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Schweitz og Østrig. Nu kom Danmark også med i det europæiske netværk med eksprestoget Merkur med afgang fra København over Rødby og Hamborg til Stuttgart.
Rebranding og nyt designprogram
Sammen med det nye materiel og køreplansystem skete det vi i dag vil kalde en fuldstændig rebranding. De nye intercity-tog skulle adskille sig fra de gamle med et mere moderne image. De brune farver blev skiftet ud med et radikalt designprogram i klar rød og sort. Ud røg det traditionelle symbol vingehjulet, nu skulle blot stå DSB med enkle, hvide bogstaver på rød baggrund. Moderniseret materiel i forfriskende farver og en køreplan med kunden i højsædet. Signaler om et tidssvarende produkt, der var parat til at give bilerne kamp til stregen.
Oliekrise giver kollektiv transport fornyet popularitet
Et halvt år før lanceringen af intercity-togene, mens planlægningen var langt undervejs, ændrede nogle globale begivenheder balancen mellem bil og tog. Oliekrisen i oktober 1973 sendte benzinpriserne på himmelflugt og bilisterne blev økonomisk trængt. Af den grund fik kollektiv transport en fornyet popularitet, der også blev båret frem af en øget bevidsthed om forurening og miljøhensyn. Intercity-lanceringen skete under de bedst tænkelige vilkår og antallet af togpassagerer steg da også op gennem 1970’erne, mens bilsalget stagnerede.
Ny revolution
Intercity-køreplanen i 1974 var en revolution i det danske transportsystem på linje med 1930’ernes Lillebæltsbro og lyntog, og den store forandring som IC-3 og forbindelserne over Storebælt og Øresund bragte omkring årtusindskiftet. Nu er endnu en af helt afgørende revolution af den danske jernbane i gang. Det er ikke en der sker fra den ene dag til den anden, men det gør den ikke mindre væsentlig. Frem mod 2030 elektrificeres hovedbanenettet, og nye elektriske tog vil med grøn strøm i ledningerne tilbyde en meget klimavenlig transportform. Så efter godt 50 år efter Intercity-togene begyndte at køre bliver de helt grønne.