De var ufrivilligt blevet hvirvlet ind i en krig, der ikke var deres. Tyskerne brugte ungarerne til bevogtningstjeneste, blandt andet langs de danske jernbanestrækninger, men generelt var ungarerne ikke tyskvenlige. Tyskerne så ned på ungarerne og behandlede dem dårligere end deres egne soldater, - nogle steder så dårligt, at de ungarske soldater tiggede om mad hos den danske befolkning. Flere steder trådte ungarerne da også i forbindelse med den danske modstandsbevægelse.
På billedet ses ungarske soldater fra 91/II bataljon, 8. kompagni. De holder hvil på Møllevej i Thisted undervejs fra stationen til Klitmøller ved ankomsten 18. februar 1945. Husene til venstre er Møllevej 61 B og 63.
Jubel den 4. maj 1945
Ligesom danskerne var de ungarske soldater jublende glade, da meddelelsen om tyskernes kapitulation lød over radioen den 4. maj om aftenen, og aftenen og natten igennem festede de. I de følgende dage ændrede stemningen sig, i takt med at usikkerheden om, hvad der nu skulle ske, bredte sig. Den engelske feltmarskal Bernhard Montgomery krævede, at alle dele af den tyske værnemagt, undtagen marinen, skulle trækkes bort fra Danmark og overføres til Slesvig-Holsten. Det indebar, at alle tropper af fremmed nationalitet i værnemagten, herunder ungarere og russere, i alle henseender skulle betragtes som tyske tropper og straks marchere ud af landet. Rømningen af Danmark skulle ske under ledelse af den tyske værnemagt.
Oprør
Beslutningen vakte øjeblikkelig uro blandt ungarerne. Allerede den 22. april havde et ungarsk oprør ved Rosenborg Slot i København udløst et blodigt sammenstød med tyskerne, som havde kostet otte tilfældigt forbipasserende danskere livet og gav tab på både tysk og ungarsk side. Årsagen var, at tyskerne gjorde alvor af den trussel, som ungarerne frygtede mest af alt: At blive sendt til fronten. Oprøret var blevet en ulige kamp, hvor de svagt bevæbnede ungarere ikke kunne stille meget op mod tyskernes svære skyts. En menneskejagt blev indledt over hele byen med kraftige skudvekslinger i området omkring Nørreport station, hvor tyskerne forsøgte at overmande ungarerne. I 2-3 timer bragede skuddene fra karabiner, pistoler, maskinpistoler og fodfolkskanoner i hele kvarteret. Tunge drøn af håndgranater gav genlyd mellem husene i den indre by, og da kampen omsider stilnede af, var de ungarere, der havde taget kampen op, ganske vist nedkæmpet, men til gengæld var hele afdelingen spredt for alle vinde. I de følgende dage forsøgte tyskerne at dække over mytteriet ved at udsprede det rygte, at der havde været tale om øvelse i gadekampe, men danskerne havde set nok til at vide, at sandheden var en anden. Antallet af døde og sårede på ungarsk og tysk side blev aldrig oplyst.
Nyheden om oprøret i København bredte sig som en steppebrand til de ungarske enheder i andre egne af landet. En gruppe ungarere, der boede i udhusene på en gård i Åsum på Fyn, reagerede med jubel og dans, da de hørte nyheden over BBC. På Holmsland klit i Vestjylland blev en dansk modstandsmand kontaktet af en ungarsk officer, der meddelte: ”Vi ved, at ungarerne i København har gjort modstand. Kommer de Allierede først, står vi til Deres [i.e. Modstandsbevægelsens] rådighed. Kommer Russerne først, vil vi kæmpe mod dem”.
I Thy nægtede den ungarske 91/II bataljon kategorisk at følges med tyskerne, og det udløste allerede den 5. maj et oprør, hvor ungarere, ukrainske og georgiske krigsfanger gjorde fælles sag og flygtede ud i et plantageområde, hvor de gik i stilling bevæbnet med håndgranater og andet skyts. Den tyske kommandant i området gjorde klar til at sende et kompagni fodfolk af sted, og samtidig hastede ungarske officerer fra regimentets hovedkvarter i Outrup ved Varde til Thy for at få bilagt konflikten. Med behændigt diplomati og ved den dansk modstandsbevægelses mellemkomst lykkedes det parterne at afværge en konfrontation, og ungarerne vendte tilbage til deres lejr, hvor de i uvished ventede på deres videre skæbne.
Ungarske soldater fra 91/II bataljons 7. kompagni, IV. deling (7. Század, IV. Szárny) ved afrejsen 19. juni 1945. Godsvognen er smykket med det ungarske våbenskjold omgivet af det danske og det ungarske nationalflag.
Modstandsbevægelsen med overklitfoged Axel Rasmussen opnåede en særaftale med Udenrigsministeriet, så den ungarske bataljon kunne blive i landet en måned længere. De opholdt sig blandt andet i Hundborg og i en baraklejr ved Klitmøller. Også på anden måde opnåede 91/II bataljonen en særstatus; soldaterne slap for at vandre til Tyskland og blev som de eneste transporteret sydpå i tog.
Billeder fra museets samling
Billederne er i museets samling, og er – så vidt vi ved – ikke tidligere offentliggjort. Læs mere om den spændende historie om de ungarske soldater i Danmark i Søren Peder Sørensens bog ”De ungarske soldater. En glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”, udgivet af Museet for Varde By og Omegn i 2005.
Læs også om: