Natten mellem den 16. og 17. juni 1920 blev de sønderjyske stationer overdraget til Statsbanerne. I Tønder skete det uden ”Hadefuldhed” og ”Overmod”, som forfatteren Johannes Buchholtz (1882-1940) mindedes mange år senere. Som DSB-trafikassistent og sekretær for distriktschef C.C. Wissenbach havde han opholdt sig i Tønder og overværet den fredelige overdragelse af byens station. Oplevelsen gjorde så stort et indtryk på ham, at han samme dag skrev digtet På Tondern Station.
Forfatter og DSB-trafikassistent Johannes Buchholtz (1982-1940).
Mange år senere huskede Buchholtz tilbage på Genforeningssommeren i Tønder. Sammen med Wissenbach havde han deltaget i forberedelserne til Genforeningen på jernbaneområdet i foråret 1920. I marts var de således rejst til Tønder for bl.a. at afholde samtaler med det tyske stationspersonale med henblik på ansættelse i Statsbanerne.
I den forbindelse havde DSB-mændene spurgt til de tyske jernbanefolks danskkundskaber, og de to var noget overraskede over mange af svarene: Nej, jeg kan kun tale saadan, som vi taler hernede. Den sønderjyske dialekt var ifølge tøndringerne ikke rigtig Dansk. Flere af de tyske jernbanefolk begyndte ifølge Buchholtz også at græde ved beskeden om, at de kunne fortsætte i Statsbanernes tjeneste på Tønder station: Spændingen udløstes – de skulde ikke jages bort.
Buchholtz havde ikke noget direkte med selve overdragelsen den 17. juni at gøre. Han gik i stedet op og ned ad Perronen, grebet af det mærkelige, som skete omkring mig: Et Stykke Danmarkshistorie – i ganske lille Format maaske, men til Gengæld meget ægte og ganske uden Pomp og Pragt. Det var den atmosfære, forfatteren nedfældede i digtet.
Originalmanuskriptet til "Paa Tondern Station". Det Kongelige Biblioteks samlinger.
I den slørede Juninat
var Luften fredfyldt og lun
over Tonderns 1ste Perron
fløj Flagermus bløde som Dun
Fra den stille, grønne Marsk
kun et langeligt Brøl af en Ko,
men paa Tonderns 1ste Perron
brødes den natlige Ro.
Danske Jernbanemænd,
med funklende Huer på Sned
satte besluttet en Stige til
og tog tyske Skilte ned.
Originalmanuskriptet til "Paa Tondern Station". Det Kongelige Biblioteks samlinger.
Ikke en Sabel rasled’
gennem den natlige Fred,
man rejste bare en Stige
og tog nogle Skilte ned.
Verden har mange Sprog,
men dansk det er nu mit.
Forunderligt – over 1ste Perron
stod Tønder i rødt og hvidt.
Sagte, som Plov vender Muld
eller Bøg strækker Roden i Jord,
strakte mit Land sin Rod,
saa langt som de Danske bor.
Paa Tondern Station udkom i 1921 i digtsamlingen Ravne og Duer. Buchholtz’ beretning om overdragelsen af Tønder Station kan læses i Sønderjysk Maanedsskrift 1938-40.
Læs også om