En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn

I 1860’erne anlagdes de første jernbaner i Jylland og på Fyn med en samlet længde på knap 500 kilometer. Det engelske konsortium Peto, Brassey & Betts stod bag byggeriet. Som øverste leder for byggeriet valgtes den irskfødte Frederick James Rowan (1819-1884). Det er nu lykkedes museet at erhverve sig Rowans dagbøger fra periode 1864-1872, og dermed en enestående kilde fra en person, der befandt sig centralt i den tidlige del af dansk jernbanehistorie.

F.J. Rowan boede i Danmark fra 1859 til 1872. Ved siden af anlægsarbejdet på de jysk-fynske strækninger skulle han i denne periode også etablere en vognfabrik i Randers. Under sit ophold i Danmark havde Rowan derfor bopæl på godset Frøvadsholm, 5 kilometer nordvest for Randers, hvor han sammen med sin hustru Mary lejede hovedbygningen.

Vognfabrikken i Randers var kun tænkt som en midlertidig foranstaltning, og den blev nedlagt i slutningen af 1869, da strækningen Randers-Aalborg kunne tages i brug. Denne strækning var den sidste del af kontrakten med Peto, Brassey & Betts. Rowan købte imidlertid vognfabrikken i 1870, da han fik en aftale om leverancer af vogne til bl.a. Vendsysselbanen, Nørresundby-Hjørring-Frederikshavn, som var under anlæggelse af danske entreprenører. Da Rowan og hans hustru i 1872 flyttede tilbage til England, overdrog han vognfabrikken i Randers til sin søn William Robert Rowan, der i 1876 omdannede fabrikken til et aktieselskab ved navn Scandia.

1864: Dramatiske begivenheder

Rowans dagbøger giver vidnesbyrd om flere vigtige begivenheder i Danmarkshistorien, herunder krigen i 1864. Da preussiske og østrigske tropper krydsede Ejderen d. 1. februar 1864, befandt Rowan sig i London. Som medlem af direktionen for Det danske Jernbane-Driftsselskab DJDS, der stod for drift og rullende materiel på færdige strækninger i Jylland, havde han en vigtig rolle at spille. Efterhånden som fjenden rykkede op gennem Jylland, stod det klart, at de danske styrker havde brug for hjælp med transporten i tilbagetoget fra Langå til Skive.

Den preussiske general Eduard Vogel von Falckenstein forlangte, at DJDS udleverede lokomotiverne og satte banen i drift igen. Da kravet ikke blev indfriet, sprængte preusserne den 50 meter lange jernbanebro over Gudenåen ved Langå. Det var på det tidspunkt den længste bro i Danmark.

I dagbogen beretter Rowan om den efterfølgende periode, hvor han arbejdede hårdt for at etablere en midlertidig bro ved Langå og genoptage jernbanens drift.

1865-1867: Hektisk rejseaktivitet

Dagbøgerne for 1865-1867 beretter om flere år på farten. Rowan var jævnligt afsted til hest, i hestevogn, på dræsine, med tog eller med skib for at inspicere de steder, hvor der blev anlagt jernbaner. Det var strækningerne Skive-Struer-Holstebro, Nyborg-Middelfart-Strib, Fredericia-Vamdrup, Århus-Fredericia og Randers-Aalborg. Blandt personalet ved de respektive anlæg fandtes også en del fra Rowans egen familie. Både fire sønner, en bror og en halvbror var ingeniører ved de jysk-fynske jernbaneanlæg.

7. september 1865 deltog Rowan i indvielsen af banen mellem Nyborg og Middelfart, døbt Dronning Louises Jernbane, da den blev indviet på hendes fødselsdag. I dagbogen beretter Rowan om, hvordan han i anledning af indvielsen spiste morgenmad sammen med kongeparret i Nyborg.

Det var dog ikke kun jernbanen, der havde Rowans interesse. Sammen med engelske ingeniører arrangerede han kapsejladser med deres egne store træskibe. Kapsejladserne fandt sted på Århus Bugt, på Øresund og ved Svendborg, og finansmanden C.F. Tietgen deltog ligeledes med eget skib.

I 1866 bragte en finanskrise i London konsortiet Peto, Brassey & Betts i økonomiske vanskeligheder, og der var et ønske om at afhænde DJDS. Thomas Brassey rejste i den forbindelse til Danmark, hvor han sammen med Rowan forhandlede med regeringen om salget.

1871-1884: England

Dagbøgerne 1868-1870 hører ikke til blandt dem museet har erhvervet, men fra begyndelsen af 1871 fortæller Rowan om flere og længere besøg i England. Her beretter Rowan om sine to sønner Frederick Charles og Arthur Hill, der rejste til henholdsvis New Zealand som en del af en hærafdeling og til Brasilien for at undersøge eventuelle jernbaneanlæg samt en sporvej i Buenos Aires.

Tilbage i København førte Rowan forhandlinger med bl.a. C.F. Tietgen og indenrigsminister Fonnesbech om at få kontrakt på anlæggelsen af en bane på strækningen Roskilde-Kalundborg. Det lykkedes Rowan at få koncession på anlæggelsen af en jernbane på Lolland-Falster og at få vognene dertil bygget i Randers. Samtidig var Rowan flere gange i Aalborg for at undersøge, hvordan nye vogne til Vendsysselbanen kunne færges over Limfjorden til Nørresundby på pramme bugseret af han eget lille dampskib ”Pioneer”.  

I dagbogen for 1871 har Rowan skrevet en liste over sine private aktiver, som beløb sig til 23.450 Pund Sterling. Det var et svimlende beløb, som i dag ville svare til et meget stort millionbeløb.

I 1872 flyttede Rowan til England. Efter flytningen besøgte han Danmark flere gange, bl.a. for at deltage i kapsejladser. Under et besøg i Danmark i 1884 døde han på et hotel i København, 65 år gammel.