I DSB var der et omfattende personale på de forskellige kontorer, der varetog alle sider af administrationen af person- og godstransport. Og der blev ført nøje oversigt over årets resultater. Her ses DSB’s statistiske kontor i København i Reventlowsgade 16 i 1899. Arbejdsredskaberne er papir, blæk og pen, og der arbejdes stående ved skrivepulte.
DSB’s 4. Banekreds' kontorpersonale i Struer i 1911. Nu sidder personalet ved skriveborde, og det nye arbejdsredskab, en skrivemaskine, er kommet til.
Museet har en nogenlunde tilsvarende skrivemaskine i samlingerne. Her et hurtigt snapshot fra magasinet.
I 1922 indførte Statsbanerne mekanisk databehandling, system Hollerith, med hulkort til fremstilling af den månedlige godsstatistik og den årlige personstatistik, senere også varestatistik og statistikken over præsterede vognakselkilometer.
Maskinanlægget hos regnskabskontrollen i Helgolandsgade 12 i København omfattede 1 skrivende tabulator, 1 sorteringsmaskine og 3 håndhullemaskiner. Antallet af hullede kort udgjorde i 1945/46 ca. 1 mio.
Her sorteres, mens en anden medarbejder foretager hulning og resultatet føres til protokol.
Hulkort anvendes stadig i 1949 - her arbejdes med bogholderimaskiner i bogholderkontoret, 1949.
Der var flere step på vejen mod digitalisering af databehandlingen. I Generaldirektoratet for Statsbanerne i København, foregik noget af arbejdet i 1957 ved anvendelse af en såkaldt fjernskriveinstallation maskintype T 37 på DSB's fjernskrive- og pladsbestillingsnet. Her udføres en transport af kr. 21.950 fra Hjørring Diskontobank til Signalvæsenet.
Mange funktioner i DSB foregik dog stadig på papir med traditionelle redskaber i 1959. Her varetages personalets sagsakter og lagerkartoteket i Indkøbsafdelingen ajourføres.
Kopiering blev dog nu mulig. En medarbejder fremstiller her i 1959 på 5 sekunder en fotokopi af en skrivelse, en tegning, et skema eller lignende. Kopieringsmaskinen, THE Secretary COPYING MACHINE" fra 3M, fandtes i baneafdelingen men kunne også benyttes af andre afdelinger i generaldirektoratet.
Samtidig skete der i 1959 et kvantespring i DSB’s administration. Her ses en hulkort- og elektronmaskine. Medarbejderen – nu i hvid kittel – står ved to tabulatorer og (i midten) en reproducerende sum-hullemaskine. Hulkortene passerer til magasinet, der ses på langsiden. Foroven ses formularfremføringen.
Andre dele af administrationen blev lagt ud til eksterne firmaer. Siden 1960 behandlede I/S Datacentralens EDB-anlæg samtlige DSB's månedslønninger og pensioner på udstyr fra firmaet IBM (type 1401 A3). Interiør med 1401-anlægget i hulkortcentralen. Her betjenes hulle- og læseenheden i 1961.
Anvendelsen af magnetbånd medførte en hurtigere og mere logisk EDB-behandling. Dataene fra de viste ca. 120.000 hulkort kunne opbevares på kun ét magnetbånd i 1967.
Museets nyeste fotografi af databehandling på Danmarks Jernbanemuseums portal JERNBANEKILDER.DK er dette fra 1984 af Københavns Frihavnsstations nye GTS-anlæg til styring af godsvognstrafikken.