Gå til indhold

Fra papbilletter til elektroniske billetter

Når billetkontrollørerne i dag går gennem toget og scanner rejsekort og elektroniske billetter, kan de glæde sig over, at billetsystemet har ændret sig markant siden jernbanernes begyndelse.

Før 1980’erne var billetkontrol et uhyre mandskabskrævende arbejde, hvor både stationspersonalet og kontorpersonalet var beskæftiget med optælling og kontrolleren. På mange af billetterne fandtes en skråstreg, hvor det kunne markeres, at der var tale om en børnebillet. Til dette formål anvendte man på Aarhus Hovedbanegård denne maskine.

Billede 1 (003)

Barnekontrolafsnitsafklipperen. Museet har flere eksempler på denne form for maskineri – alle i forskellige former og størrelser. Maskiner til at klippe børnebilletter var ikke standardudstyr på jernbanekontorerne, og medarbejderne måtte derfor tænke kreativt.

Udstedelse af billetter og behandling af dem har altid været en stor udgift. Fra de danske jernbaners begyndelse udviklede man et helt system af såkaldte edmonsonske billetter – altså små rektangulære papbilletter. Der skulle bruges enorme mængder, da hver enkelt strækning skulle have billetter til de forskellige klasser samt andre variationer, herunder enkeltbilletter, dobbeltbilletter, rabatbilletter, weekendbilletter mv.

På mange af billetterne var der i den nederste del en skråstreg. Ved at klippe det nederste skrå stykke af, markerede man, at der var tale om en børnebillet. Der fandtes ikke noget standardudstyr til at klippe børnebilletter, men på enkelte stationer havde man specialfremstillede afklipningsmaskiner, som kunne bruges til lige præcis dette formål.

Et eksempel på dette er denne barnekontrolafsnitsafklipper, som har været brugt på Aarhus Hovedbanegård frem til årsskiftet 1984/85. Den er formentlig hjemmelavet af en ansat på ét af DSB’s værksteder. Omkring 1980 var de edmonsonske billetter langt overvejende udfaset til fordel for mere moderne billetsystemer. På Aarhus Hovedbanegård solgte man dog fortsat billetter til Göteborg via Frederikshavn i det edmonsonske format. Denne praksis fortsatte indtil årsskiftet 1984/85, hvor billetkontoret skiftede lokaler.

 

Billede 2

Interiør af Vesterport stationsbygnings forhal med udgangen til gaden (tv.), personaleindgang til billetkontoret (mf.), en rejsende ved billetlugen og th. indgangen til venterum med bar. Billedet er fra 1934 – samme år som DSB afskaffede 3. klasse.

Systemet med de edmonsonske billetter var både udgiftstungt og mandskabskrævende. Fra hver enkelt station skulle alle billetter indsendes til hoved- og regnskabskontoret, hvor et stort antal medarbejdere var beskæftigede med at tælle op og kontrollere. På stationerne skulle man også hver dag tælle indholdet fra de enkelte billetskabe. På hovedkontorerne kunne man så kontrollere de indsendte beløb fra stationerne. Arbejdets omfang skyldtes i høj grad det store antal billetter, der blev fremstillet. Da Bogensebanen startede i 1882, blev der leveret 200.000 billetter dertil.

I dag fungerer udstedelsen og kontrollen af billetter på helt anden vis og med noget mindre papir, idet man i Danmark i høj grad benytter sig af det elektroniske rejsekort eller billetter på mobiltelefonen. I udlandet kan man dog stadig være udsat for, at billetterne bliver indsamlet. Det gælder for eksempel nogle steder i England og i USA.

Billede 3

Et udvalg af forskellige ældre jernbanebilletter, herunder en del edmonsonske papbilletter. På flere af billetterne ses den skrå streg, som blev klippet af, hvis der var tale om en børnebillet.