Hvis man jævnligt holder øje med de billeder, der bliver gjort tilgængelige på jernbanekilder.dk, har man sikkert opdaget, at der løbende er kommet omkring 5.000 nye fotos på portalen. Det er billeder taget indenfor de seneste 15 år af stationer og rullende materiel fra store dele af landet. Billederne er en del af en kæmpe portion på tæt på 87.000 digitale fotos, som museet fik overdraget sidste år, og som nu er under registrering af fotografen, så de bliver tilgængeliggjort for alle.
Fotografen hedder Lars Bjarke Christensen, og han har i mere end 25 år været en flittig jernbanefotograf. Lars har også ved flere lejligheder bidraget med artikler til museets årsskrifter.
Fotoet ovenfor er fra sommeren 2009. Gennem mange år kørte MR-togene regionaltogene mellem Roskilde, Køge og Næstved. Her ses et tog på vej mod Næstved i Grevindeskoven syd for Tureby.
I november 2014 blev der fløjtet afgang for det sidste nattog fra Danmark til det sydlige udland. Det var nu slut med at tage afsked gennem togets vinduer og næste morgen ankomme sovende til Basel eller Amsterdam. Da billedet blev taget ved den sidste afgang fra Hovedbanegården, var en epoke i dansk jernbanehistorie slut, men nu kun seks år senere ser det ud til, at nattoget kommer igen om få år. Foto: Lars Bjarke Christensen
Vi er meget taknemmelige for moderne billeder, hvoraf mange viser detaljer og scener, som kun sjældent bliver fotograferet, - for lige om lidt er de jo blevet historiske. Jernbanemiljøer ændres med lynets hast; ikke blot udrangeres lokomotiver og vogne, men stationer og upåagtede ældre bygninger overgår til andre formål eller nedrives.
På mange gamle stationsbygninger kan ses ”graffiti” fra tidligere tiders rejsende. På den for længst nedlagte gamle stationsbygning i Langeskov skrev en tysk rejsende i 1933 en kommentar med blyant om den aktuelle politiske situation i Tyskland. Foto: Lars Bjarke Christensen
I praksis foregik overdragelsen af billedfilerne på den måde, at Lars’ fotos blev afleveret til museet på en løs harddisk og herefter sendt til Attention Solutions ApS, som er det danske firma, som har leveret og vedligeholder museets registreringsprogram Cumulus. Det tog en uges tid, før alle fotos var overført. Forinden havde Lars udarbejdet en Excel-fil med oplysninger om fotodato, sted, materiellets litra og nummer m.m. på samtlige 87.000 fotos. Disse oplysninger blev automatisk knyttet til billedfilerne som ”arbejdsinformationer”, hvilket letter det endelige registreringsarbejde, som Lars udfører hjemme hos sig selv med en terminaladgang. Fotodato og filnavne kan overføres direkte til jernbanekilder.dk, mens de øvrige informationer skal ”tagges” til billederne med bl.a. de korrekte jernbanestednavne og strækningsangiveler.
Når Lars’ digitale fotos er færdigbehandlede, vil han forhåbentlig også tilgængeliggøre sine analoge fotos, der dækker perioden tilbage til 1993.
Herunder ses et lille udvalg af Lars' foto, som også kan findes på Jernbanekilder.dk.
MY 1121, Kristinehamn. Foto: Lars Bjarke Christensen.
Efter udrangeringen blev DSB´s diesellokomotiv MY 1121 i 1993 solgt til en af de første private svenske godsoperatører (Tågåkeriet i Bergslagen). Salget blev starten til et eksporteventyr for brugte danske lokomotiver til det svenske marked, hvor mange svenske jernbaneoperatører dukkede op i 1990-2000’erne. For at bevare denne del af historien har Sveriges Jernbanemuseum indgået aftale om at overtage MY 1121, når det svenske firma ikke længere har brug for lokomotivet. Bevaring var dog ikke på tale, da maskinen – der i dag hedder TMY 101 – i 2008 holdt foran remisen i den svenske by Kristinehamn.
Dalmose, 2009. Foto: Lars Bjarke Christensen.
En jernbaneskinne er ikke bare en skinne. Den fortæller også en historie om jernbanens udvikling og fornyelse, som det ses på denne skinne fra Dalmose station. Jernbanen Slagelse-Dalmose-Næstved blev åbnet i 1892, men skinnen – der var produceret af den tyske stålkoncern Krupp midt under 1. verdenskrig – blev lagt i forbindelse med en udskiftning af skinner på stationen. Skinnerne på Dalmose station blev fjernet og sendt til omsmeltning, da Naturstyrelsen i 2010 etablerede stien Fodsporet på den nedlagte jernbane.
Det første IC-4, København 2008. Foto: Lars Bjarke Christensen.
DSB´s daværende direktør Søren Eriksen var en glad mand, da han mødte pressen på Københavns Hovedbanegård en varm sensommerdag i 2008, efter at det skandaleramte IC4-tog for første gang havde kørt et lyntog mellem Aarhus og København.
Nakskov, 2010. Foto: Lars Bjarke Christensen.
Efter udrangeringen blev Lollandsbanens Y-tog i 2010 læsset på blokvogne på Nakskov station og kørt til ophugning på havnen.
Vangstrup Station, 2015. Foto: Lars Bjarke Christensen.
Vrangstrup station mellem Ringsted og Næstved få dage førend nedrivningen i 2015. Bygningen blev nedrevet i forbindelse med opgraderingen af Sydbanen og etableringen af Femernforbindelsen.
Køge Havn, 2009. Foto: Lars Bjarke Christensen.
Gennem mange år var der en stor godstrafik på Køge Havn, og med jævne mellemrum blev der også transporteret tankvogne til Søndre Havn i Køge. Her ses et rangerlokomotiv på havnen en februardag i 2009 efter at have afleveret en tankvogn. I dag er sporene til Søndre Havn blevet afbrudt og området under byudvikling.