Toganmeldelse nr. 487

Banernes bedriftværn skulle redde bygninger, værksteder og stationer samt tilskadekomne civile og ansatte, mens enorme militære enheder skulle redde Vesten. DSB og jernbanen spillede en vigtig rolle i planerne, i øvelserne, i transporterne og i beredskabet. De ansatte ved DSB skulle være med til at redde civile, og de skulle hjælpe Forsvaret.

I udstillingen fokuserer vi på DSB’s rolle under den kolde Krig. DSB var involveret på flere niveauer, og mange ansatte, chefer og direktører havde viden, som de skulle holde tæt med. Der var forseglede dokumenter, der blev opbevaret aflåst og først måtte åbnes på forudgående ordre eller ved angreb.

Toganmeldelse nr. 487
En central indsats for DSB – og noget som ikke var en hemmelighed – var transporter af de Leopard 1 kampvogne, som Danmark modtog fra februar 1976. De indgik i mange øvelser de kommende årtier, og ofte skulle de transporteres via jernbanen. I dag er Leopard 1 kampvognene igen i beredskab.

Den 1. september 1982 bestilte Vestre Landsdelskommando (VLK) en særtransport hos DSB. Den kolde krig havde på dette tidspunkt ligget som et åg over Danmark i godt tre årtier, og det konstante beredskab blev løbende øvet og styrket. Særtransporten fik betegnelsen Toganmeldelse nr. 487.

Militærtransport af usædvanlig karakter
Af toganmeldelsen fremgår det, at det er en militærtransport af usædvanlig karakter. VLK havde nemlig bestilt kørsel af militært materiel og personel. Herunder de særlige Slmmps-fladvogne, der skulle transportere Leopard 1-kampvogne. Transporten skulle til Boostedt i Tyskland, hvor der var et militært øvelsesanlæg. Danmarks Jernbanemuseum vil gerne belyse nutiden fra et fortidigt perspektiv. I lyset af de katastrofale begivenheder i Ukraine er den kolde krig igen på alles læber.

Leopard 1-kampvogn
Hovedgenstanden i udstillingen er netop en Leopard 1-kampvogn på en Slmmps-fladvogn og sammen med den originale Toganmeldelse nr. 487 vidner det om det store beredskab, der var dengang. Det kan i dag være vanskeligt at forestille sig det enorme apparat, der arbejdede bag kulissen og som altid, hele tiden, skulle være beredt på et angreb.

Foruden støtten til Forsvaret skulle DSB indgå i det civile beredskab med et større antal bedriftværn, hvis opgave var at redde liv og begrænse skader efter et angreb.

Bedriftværnslokale med planspil
I udstillingen er der opbygget et bedriftværnslokale. DSB havde mange store arbejdspladser og derfor også mange bedriftværn under den kolde krig. I kælderrum eller andre egnede steder sad de lokale bedriftværn og øvede mulige scenerier ved angreb. Således også på Centralværkstedet i København. Her sad lederne af bedriftværnet omkring en yderst detaljeret plademodel af Centralværkstedets område. Som et større brætspil gennemgik de Planspil, der alle havde det samme udgangspunkt; Centralværkstedet var blevet angrebet af fjendtlige styrker fra Øst. Plademodellen står som en central genstand i det bedriftværnslokale, der er bygget op i udstillingen.

Den aktuelle krig i Ukraine har desværre gjort, at Den kolde Krig atter er på alles læber.