VELUX Fonden har bevilget penge til nyt forskningsprojekt

Danmark stræber i dag efter at gennemføre en grøn omstilling. Det er en stor udfordring, som omfatter hele samfundet. Men hvordan er vi blevet så afhængige af kul, olie og gas? Hvorfor skete den sorte omstilling, der begyndte i midten af 1800-tallet og fortsatte helt frem til 1980’erne? Svaret på det spørgsmål kan give et interessant historisk perspektiv på nutidens udfordringer. Velux Fonden har netop bevilget knap fem millioner kr. til et nyt, stort forskningsprojekt ved Odense Bys Museer for at undersøge bylivets sorte omstilling. Med i projektet er også Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum og Energimuseet samt en række universitetsforskere.

Et studie i bymenneskets hverdag

Livet i byerne har siden midten af 1800-tallet været uløseligt forbundet med afbrændingen af kul, olie og gas. Damplokomotiver begyndte at køre, og gasværkerne gav byboerne lys i gaderne. Senere kom elværker, fjernvarme og transportnetværk på skinner og asfalt – de store urbane systemer. I byerne mødtes de enkelte menneskers liv med de tekniske systemer. De nye fantastiske muligheder havde afgørende betydning for familierne. Omvendt var almindelige menneskers vaner og dagligliv med til at bestemme, hvordan byerne blev indrettet, og at energiforbruget steg. Indtil for nyligt tænkte ingen på, at afbrændingen af kul og olie udledte en usynlig gas, CO2. Og at den udledning med tiden ville blive et voldsomt problem for verdens klima. Der er derfor brug for en historisk undersøgelse af bylivets sorte omstilling. For hvordan kom vi overhovedet hertil? Projektet tager udgangspunkt i bymennesket og studerer ændringer af hverdagens vaner mht. bolig, forbrug og transport. Ved at formidle de kulturhistoriske forandringer, der knytter sig til forbruget af fossilt brændsel, vil de fire deltagende museer være med til at synliggøre og skabe refleksion over vores forbrug i nutiden.

Tværfagligt samarbejde

Forskningsprojektet ledes af Odense Bys Museer i samarbejde med Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum, Energimuseet og Center for Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet. Desuden medvirker forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Forstadsmuseet. Projektet samler med andre ord en tværfaglig gruppe, der kombinerer de kulturhistoriske museers dybe viden om hverdagslivets forandringer med universitetshistorikeres indblik i systemernes udvikling og naturvidenskabens kvantitative tilgang.