Gå til indhold
Tilbage

Udstilling om Gelsted Station i Kulturarvsboxen

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

3. april 2024

Besøg Danmarks Jernbanemuseums udstilling på Gelsted Station

Vi er heldige at kunne præsentere en spændende udstilling i Kulturarvsboxen på Gelsted Station. Her kan I opleve en udstilling om Gelsted Stations restaurering og dens historiske betydning som hjertet af stationsbyen.

Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem Realdania By og Byg og Danmarks Jernbanemuseum.

Kulturarvsboxen vil være placeret ved Gelsted Station fra 4. april og frem til den 12. maj og har åbent dagligt fra kl. 8 til 21. 

 

Kulturarvsboxen

Med Kulturarvsboxen får viden, arkivalier og genstande, som ellers ikke udstilles eller er tilgængelige for offentligheden et sted at blive formidlet. Dermed kan interessante aspekter af den fynske historie, som i det daglige er gemt på lokalarkiver og museernes depoter, nå ud til en bredere befolkning.

Kulturarvsboxen er indrettet som et udstillingslokale på et traditionelt museum med montrer til genstande, plads til plancher med tekst og billeder, og skærm med mulighed for at vise film. Udstillingslokalet er her en container med solceller, der gør den selvforsynende med strøm til lys, klimastyring og anden elektronik. Udstillingsrummet kan stå ubemandet, i det der er automatisk døråbning- og lukning på faste tidspunkter, alarm og brudsikre montrer.

 

Seneste nyt