Gå til indhold
Tilbage

Tak for jeres støtte

Vi kan nu påbegynde arbejdet med ompolstringen af sæderne i vores historiske S-tog

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

9. september 2024

Vi har den store glæde af at meddele, at vi nu har modtaget 100 donationer. Det betyder, at vi kan påbegynde arbejdet med ompolstringen af sæderne i vores historiske S-tog. Vi er meget taknemmelige for jeres bidrag, der gør det muligt for os at bevare og fremvise en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie.

Hvert år kræver det mindst 100 donationer

Danmarks Jernbanemuseum har hvert år brug for mindst 100 donationer af minimum 200 kr. for at kunne blive på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. Det giver os mulighed for bl.a. at få momskompensation samt modtage donationer uden beskatning. Tak fordi I hjælper os med at opnå dette mål.

Årets projekt: Ompolstring af sæderne i det historiske S-tog

I år vil støtten gå til ompolstring af sæderne i det ikoniske S-tog fra 1930’erne, så vi igen kan åbne det for publikum. Jeres donationer muliggør, at vi kan købe materialer i 2024, så denne vigtige del af vores jernbanehistorie kan bevares for kommende generationer.

S-toget kørte første gang fra Frederiksberg Station til Klampenborg i april 1934, som Danmarks første elektriske bytog. Det revolutionerede offentlig transport og blev en vigtig del af danskernes hverdag.

Endnu en gang, tusind tak for jeres støtte!

Seneste nyt