Gå til indhold
Tilbage

Tag sommertoget til historien

Kategori

Nyheder

Oprettet

30. juni 2020

Gratis tilbud til SFO’er i Odense Kommune

Odense Kommune og Danmarks Jernbanemuseum tilbyder SFO'er i Odense Kommune en særlig sommerferieaktivitet. "Tag sommertoget til historien" er en gratis aktivitet for børn i alderen 6-11 år, der kommer i SFO i sommerferien og frem til 14. august.

Aktiviteten skal bookes på forhånd og varer ca. 1 time. Her prøver eleverne, hvad det vil sige at være ansat før i tiden ved jernbanen. Børnene skal bl.a. selv prøve kræfter med noget særligt gods og får mulighed for at iføre sig en uniform som i 1954.

Med dette projekt vil Odense Kommune støtte op om skolesøgende børn i kommunen, der har været udfordrede af deltagelse i nødundervisning under Corona.

Læs mere om "Tag sommertoget til historien".

Seneste nyt