Gå til indhold
Tilbage

Nyt læringsforløb til de gymnasiale uddannelser

Kategori

Nyheder

Oprettet

22. juni 2022

Vi har udviklet et undervisningsforløb til psykologi på gymnasiet, hvor eleverne skal arbejde med begrebet nudging og hvordan man kan få mennesker til at vælge en ny kollektiv transportform, letbanen. Forløbet sætter fokus på holdninger og adfærd og kan med fordel kombineres med et besøg i vores udstilling om letbaner.

Letbanen – et aktivt (til-)valg

I forløbet arbejder eleverne med begrebet nudging og hvordan man kan få mennesker til at vælge en ny kollektiv transportform, letbanen.

I december 2021 åbnede Danmark Jernbanemuseum en udstilling med fokus på letbaner. I udstillingen dykkes der ned i, hvad en letbane er, hvorfor og hvor de findes og samtidig gives et historisk rids over udviklingen frem til nu fra forskellige former for offentlig bane- og rutetransport i større byer til nu, hvor letbaner bliver anlagt. Udstillingen berører også holdninger og stillingtagen til letbaner, for ikke alle er lige begejstrede, når veje og gader brydes op til fordel for en anden transportform.

Formålet med dette undervisningsforløb er at sætte fokus på nogle af de problemstillinger, der knytter sig opførelsen af en letbane med vægt på brugen af og tankerne bag den. Der lægges op til at arbejde med aktiv handling og holdning til en transportform. Samtidig er formålet at foretage feltstudier som metode ude i det omgivende samfund og offentlige rum og her at inddrage et museum.

Forløbet sætter fokus på holdninger og adfærd og kan med fordel kombineres med et besøg i vores udstilling om letbaner.

Læs mere om forløbet og vores andre forløb til de gymnasiale uddannelser her

Seneste nyt