Gå til indhold
Tilbage

Milling gik ned med Titanic

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

8. oktober 2020

Danmarks Jernbanemuseums arkiv gemmer på mange interessante historier. Blandt andet om Jacob Christian Milling.

I marts 1912 foretog maskininspektøren ved det Sydfyenske Jernbaneselskab Jacob Christian Milling en prøve af sikkerhedsventilerne på lokomotiv nr. 6. Resultatet var tilfredsstillende, som han noterede den 4. marts. Det var Millings sidste indførsel i kedelprøvebogen, som ses herunder. Måneden efter gik han ned med Titanic.

Kedelprøvebogen fra lokomotiv nr. 6

 

Den 48-årige familiefar fra Odense var én ud af en håndfuld danskere, der havde købt billet til luksusdamperens jomfrurejse. De fleste af dem ville prøve lykken i Amerika, mens Milling skulle studere maskinkonstruktioner. Af de danske passagerer var det kun to kvinder, der overlevede forliset den 15. april.

Millings lig blev identificeret ved hjælp af indholdet i hans lommer, og han blev ført tilbage til Danmark og bisat på Assistens Kirkegård i København. Kedelprøvebogen med maskininspektørens sidste indførsel opbevares i dag i arkivet på Danmarks Jernbanemuseum.

Herunder et foto af Jacob Christian Milling.

 

Jacob Christian Milling

Seneste nyt