Kategorier
Nyheder, Museumsklubben
Oprettet
21. april 2020
Den slags tanker plagede plantør Godber Christian Bahnsen, når han gik rundt blandt sine planter. Godber Christian Bahnsen var ansat på DSB’s planteskole i Langå i slutningen af 1800-tallet. Her oplevede han ofte, at de besøgende ødelagde og stjal planter og blomster. Derfor fandt han på sin egen lille skræmmekampagne.
Bahnsen lod trykke en række skilte, som advarede imod Scolopendrium og Dryopteris. I en tid uden mulighed for at Google sig frem til præcis hvilke farlige gevækster de latinske navne dækkede over, virkede det tilsyneladende efter hensigten. I virkeligheden drejer det sig om to relativt uskyldige bregnearter. Nogle dryopteris, mangeløv på dansk, er dog giftige at spise, så helt uden sandhed var advarselsskiltene ikke.
Skiltet opbevares på museets magasin.