Gå til indhold
Tilbage

Hvordan opbevares en uniformsjakke?

Kategorier

Nyheder, Museumsklubben

Oprettet

3. april 2020

Det er vigtigt, at de genstande, museet opbevarer, holder i mange år og til glæde for fremtidige generationer.

I denne video fortæller Frederik, museumsinspektør ved Danmarks Jernbanemuseum, om nedpakning af en jakke, der har tilhørt en motorfører ved Horsens privatbaner. Jakken er fra slutningen af 1940'erne. 

Uniformsjakken pakkes i en dragtæske af syrefrit pap, som er stor nok til, at jakken kan ligge ned. For at undgå skarpe folder understøttes jakkens form med kugler af sammenkrøllet syrefrit silkepapir, som bl.a. lægges i skuldre og ærmer, så jakken bevarer formen og ikke bliver klemt flad.

Efter en årrække skal jakken hentes frem igen og inspiceres for at holde øje med, at den stadig er i god stand. Indsatsen for at bevare museets samling er på den måde en opgave, som aldrig ender.

Billedet viser en rød stewardesseuniform, som blev indført af DSB Togservice i 1985.

 

Seneste nyt