Kategori
Nyheder
Oprettet
7. februar 2022
Det var, som mange sikkert så, to Vectron-lokomotiver, der kørte dronningens tog til Roskilde i anledning af regentjubilæet den 14. januar 2022. Nu har Danmarks Jernbanemuseum takket været stor velvilje fra DSB modtaget til låns en model, der opstilles i museet store samling af lokomotiver og vogne og dermed bidrager til at føre samlingen helt up to date. Det er samtidig en god fortsættelse af en århundredgammel tradition: Når DSB fik leveret nyt materiel, fulgte der altid en model, bygget af leverandøren i størrelsesforholdet 1:10. Kom og se den – og den store samling i øvrigt på museets balkon i remissen.
DSB’s Vectron-lokomotiver har 8.600 hestekræfter, kan accelerere fra 0 til 180 km/t på ti sekunder og har en tophastighed på 200 km/t.
De kører primært på Sjælland, men skal på sigt skal tage over efter IC3-togene i den internationale togtrafik mellem København H og Aarhus H henholdsvis Hamborg Hbf.