Bag kulissen på Jernbanekilder.dk

Kom med bag kulissen og hør, hvordan museets frivillige i Odense gennem en årrække har arbejdet med scanning af den store billedsamling for at sikre bevaring af samlingen for vores eftertid. Det er ofte billeder, som ikke ret mange mennesker har set tidligere.

Hver uge lægger vi 60 nye billeder op på jernbanekilder.dk. Vi forsøger at variere det, vi lægger op, selvom vi selvfølgelig fortrinsvis scanner systematisk fremadskridende og med vægt på det fotomateriale, der nedbrydes hurtigst og værst.

Fra udvælgelse til billedet er online

Udvælgelsen
Inden scanningen kan gå i gang, skal relevante negativer og papirfotos udvælges, så vi får scannet de mest sårbare først. Derefter skal de sorteres, så vi ikke risikerer at bruge tid på at scanne flere ens papirfotos eller papirfotos, som der findes negativer til. Det giver nemlig det bedste resultat at scanne negativet fremfor papiraftrykket.

Scanning til bevaring
Det tager tid at scanne et fotografi i en teknisk kvalitet, som bevarer det for eftertiden. Scanningen tager, alt efter størrelsen af det fotografiske materiale, 3-5 minutter for et enkelt billede. Undervejs forsynes billedet med notater om personer, sted, fotograf og fotodato – såfremt disse oplysninger ellers fremgår af materialet – og alt ompakkes i syrefrit materiale og forsynes med scanningsnummer.

Billederne scannes på professionelt udstyr i TIFF-format. Da fotografierne scannes med henblik på bevaring, bliver de scannet som såkaldte ”rå-scanninger” i en høj billedopløsning, 6.000 pixels på billedets brede led. Dette gør det muligt at trykke billederne i format A4 + 50 %, hvilket er tilstrækkeligt til langt de fleste behov. Skal et fotografi undtagelsesvis bruges i en bedre teknisk kvalitet, fx til en plakat, må det findes frem og scannes specielt til formålet. På jernbanekilder.dk gengives billederne i reduceret størrelse.

Museet foretager ikke nogen grafisk efterbearbejdning af rå-scanningerne, netop fordi billederne er scannet med henblik på bevaring af originalmaterialet. Derfor fremstår en del af billederne på jernbanekilder.dk lidt gamle og slidte, men sådan ser billederne faktisk ud ”in natura”. Skal et billede bruges i fx en bog, må en kopi af råscanningen derfor bearbejdes professionelt, hvilket afhængigt af billedets kvalitet - eller mangel på samme – godt kan tage lang tid.

Billedoplysninger
Når en portion billeder er scannet, bliver de lagt på vores server, hvorfra vores billedregistrator henter dem frem og på baggrund af scanningsmedarbejdernes notater forsyner hvert enkelt billede med de oplysninger, som man kan se på jernbanekilder.dk.

Den største portion billeder, vi i øjeblikket er ved at lægge på jernbanekilder.dk, er de op mod 15.000 negativer fra DSB’s hovedleverandør af fotos gennem 30 år: Københavns Foto-Service. Negativerne fra Københavns Foto-Service er forsynet med en kode, ud fra hvilken optagelsesåret og -rækkefølgen kan udledes, men derudover foreligger der ingen oplysninger. Disse må billedregistratoren selv søge frem.

Stedfæstelse og beskrivelse af motivet foretages af registratoren lejlighedsvis med kompetent hjælp fra et netværk af jernbaneinteresserede i debatfora m.m. Blandt de pudsige kilder til en mere præcis datering af serier fotos er vægkalendere på billeder fra kontorer, løbesedler på avis- og bladkiosker samt revisionsdatoer på vangerne på det rullende materiel. Sågar en forside på et Anders And-blad i en jernbanekiosks udstillingsvindue har givet en omtrentlig datering af et billede.

På baggrund af et meget omfattende sæt grunddata, som er indbygget i billedregistreringssystemet, tager det i gennemsnit 8 minutter at registre et billede og forsyne det med de mange informationer, der kan ses på jernbanekilder.dk.

Rettelser og tilføjelser modtages gerne

En sjælden gang sker det beklageligvis, at et billede bliver lagt på jernbanekilder.dk med egentlige fejloplysninger, men vi får så heldigvis e-mails fra nogle af dem, der holder øje med siden. Af og til modtager vi mails med oplysninger, som vi ikke er enige i, og så forsøger vi at argumentere for, hvordan vi er nået frem til en given datering eller et givet sted.

De fleste af de mails, vi modtager, indeholder dog uddybende tekniske oplysninger og navne på personer på billederne. Det gælder fx det viste billede fra Nykøbing Falster station i 1963. Her modtog vi oplysninger om, at billetsælgeren bag lugen var en forhenværende stationsforstander fra Frejlev station, der i 1961 var kommet til DSB fra Stubbekøbing - Nykøbing Nysted Banen ved denne banes nedlæggelse.

Vi er meget taknemmelige for at modtage disse rettelser og tilføjelser, så oplysningerne kan blive så korrekte, som muligt.