Vi gør det nemt for jer! Udover de sjove aktiviteter på museet, sørger vi også for at pynte et flot fødselsdagsbord, servere den bestilte mad, og vi har endda en særlig gave klar til fødselsdagsbarnet. Alt er planlagt ned til mindste detalje, så I kan slappe af og nyde dagen.
Fødselsdagen afholdes ved vores populære legeområde Lokomotivmester Busses værksted. Her finder I også legeborde med hundredevis af DUPLO- og Brio-skinner og klodser til timevis af leg og underholdning.
Se mere om menu, priser og andre praktiske forhold herunder. Send en forespørgsel på fødselsdagen via formularen nederst på siden.
På Danmarks Jernbanemuseum er der aktiviteter til både små og store fødselsdagsgæster. Gå på opdagelse blandt de enorme lokomotiver og vogne. Prøv det populære minitog, leg på Børnebanegården, i Lokomotivmester Busses værksted og hyg jer på den store udendørs legeplads.
Der er nok til et par timers leg og fascination i det store museum.
Print din egen fine fødselsdagsinvitation til alle dine gæster.