Periode
12.-16. februar
Tidspunkt
11.15 & 13.45
Målgruppe
For børn, For familier
Det er tidligt om morgenen på Danmarks Jernbanemuseum, og Morten kører ud på drejeskiven for at få sig en tur. Det kilder så dejligt i maven, når den drejer. Men der er noget galt. Drejeskiven siger mærkelige lyde og med ét står drejeskiven helt stille. Morten er fanget derude. Heldigvis kommer Lokomotivmester Busse og hans gode lokomotivvenner Karen, Odin og Molly ham til undsætning. Det samme gør skuespillets tilskuere, der også meget gerne må hjælpe til.
Koblingerne og det knækkede tandhjul er historien om, hvordan lokomotivvennerne i fællesskab får repareret museets drejeskive, som Morten er fanget på. Når forestillingen er slut, inviteres børnene til at lege en leg med udgangspunkt i skuespillets fortælling.
Kl. 11.15
Kl. 13.45
Koblingerne bor på Danmarks Jernbanemuseum sammen med en masse andre lokomotiver og Lokomotivmester Busse. Han sørger for, at alt er som det skal være på museet. Koblingerne elsker at gå på opdagelse og de elsker at hjælpe til.
Besøg Koblingerne på deres egen hjemmeside Koblingerne.dk
Danmarks Jernbanemuseum har udviklet Koblingerne i samarbejde TEATERET DER GIK I SORT. Teateret blev grundlagt af Brian Wetterstein i 2011 med et ønske om at skabe forestillinger, der inddrager og går i dialog med publikum. TEATERET DER GIK I SORT er fast samarbejdspartner med Danmarks Jernbanemuseum og har i flere år stået for at skrive og opføre sjove og spændende skuespil blandt museets mange lokomotiver.