Sted
Dronning Louises Station, udgang fra spor 14
Periode
14. april - 18. april
Tidspunkt
10:30 - 13:45
Varighed
20 minutter
Målgruppe
For alle
I påsken, fra den 14. til 18. april, kan du opleve den fascinerende historie om Det røde Lyntog, og hvordan det revolutionerede togtrafikken i Danmark. Kom og hør, hvordan åbningen af Lillebæltsbroen og introduktionen af lyntoget i 1935 markant forkortede rejsetiden mellem Jylland og København – f.eks. fra 10½ time til kun 6½ time fra Aalborg til København.
Det røde Lyntogs historie Den 14. maj 1935 markerede en stor milepæl, da Det røde Lyntog blev indviet sammen med Lillebæltsbroen, som erstattede færgeforbindelsen mellem landsdelene. Dette betød, at rejsetiden mellem København og Aarhus blev forkortet fra 7 til 4,5 timer, og togene kunne køre med imponerende 120 km/t.
Hør historien om, hvordan DSB, under ledelse af generaldirektør Peter Knutzen, præsenterede en ambitiøs plan for to år, som skulle revolutionere dansk jernbanetransport. Det røde Lyntog blev hurtigt en stor succes og markerede Danmarks indtræden i moderne togtransport.
I år er påskeferien ekstra særlig! Danmarks Jernbanemuseum fylder 50 år, og vi fejrer det med et festligt program. Jubilæumsåret skydes i gang den 11. april med åbningen af vores jubilæumsudstilling. Den 17. april markerer vi selve jubilæumsdagen med entrépriser som i 1975, fødselsdagskage, buskørsel og sjove aktiviteter for både børn og voksne.
Senere på året fortsætter fejringen med en jubilæumsweekend i juni, en særudstilling om den Orange Traktor i september, og spændende foredrag med Clement Kjersgaard og Jakob Stegelmann i efteråret.
I anledning af Danmarks Jernbanemuseums 50-års jubilæum fejrer vi påsken med et særligt tilbud. Fra den 11. til 21. april får du to fribilletter med, når du køber eller fornyer dit årskort på museet. Så kan du invitere nogen med, du holder af og dele oplevelsen.
Et årskort giver fri adgang i et helt år, rabat i museumsbutikken og fordele ved udvalgte arrangementer. Brug det året rundt – til hverdagshygge, weekendudflugter og ferier fyldt med damp og historie.
Tilbuddet gælder kun ved køb i museets billetsalg i kampagneperioden.
Vores produkter kan også købes på museet.
Vores produkter kan også købes på museet.