Gå til indhold
Tilbage

Påskeklip med Koblingerne

En hyggelig og sjov aktivitet for både børn og voksne

Sted

Spor 7

Periode

12. april - 21. april

Tidspunkt

09:00 - 16:00

Målgruppe

For børn, For familier, For alle

Hyg dig med farvelægning af Koblingerne midt i museets udstilling

Slip kreativiteten løs med Koblingerne

Tag plads midt i museet, omgivet af de store lokomotiver og vogne, klip gækkebreve og farvelæg de søde Koblinger i din helt egen stil. Når du er færdig, kan du tage din tegning med hjem som et minde - eller hænge den op på museet og dele den med andre gæster.

Det er en hyggelig og sjov aktivitet for både børn og voksne.

Koblingerne – et legende børneunivers

Koblingerne er museets sjove børneunivers, hvor seks lokomotivvenner – Karen, Odin, Molly, Morten, Yrsa og Køf – løser problemer og hjælper hinanden under kyndig vejledning af lokomotivmester Busse.

Gennem skuespil, opgaver og kreative aktiviteter lærer børnene om jernbanehistorien på en sjov og legende måde. Vi udvikler løbende film, bøger og opgaver med Koblingerne, så børn kan tage eventyret med hjem.

Besøg Koblingerne på deres hjemmeside, koblingerne.dk, hvor du finder film, opgaver og sjove aktiviteter. På museet kan børn også besøge lokomotivmester Busses værksted på museets balkon, hvor de kan lege, prøve kontroltavlen og køre med modeltog.

Flere sjove oplevelser for hele familien i påskeferien

Tag med på en sjov og oplevelsesrig påskeferie for hele familien. Hop ombord på vores flotte veteranbus til en tur rundt i Odense, eller tag en tur med det populære minitog. Gå på opdagelse blandt de store, fascinerende lokomotiver og vogne, og lad børnene slippe fantasien løs i timevis i vortes DUPLO-land. 

Når det er tid til en pause, kan I nyde forårsvejret på den udendørs legeplads eller finde et hyggeligt sted til at slappe af. 

Museet har åbent alle dage kl. 9-16 i påskeferien, og børn (0-17 år) har gratis adgang. Glæd jer til en sjov og lærerig dag for hele familien. Se alle aktiviteter her

Påskeferie med jubilæumsfejring

I år er påskeferien ekstra særlig! Danmarks Jernbanemuseum fylder 50 år, og vi fejrer det med et festligt program. Jubilæumsåret skydes i gang den 11. april med åbningen af vores jubilæumsudstilling. Den 17. april markerer vi selve jubilæumsdagen med entrépriser som i 1975, fødselsdagskage, buskørsel og sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Senere på året fortsætter fejringen med en jubilæumsweekend i juni, en særudstilling om den Orange Traktor i september, og spændende foredrag med Clement Kjersgaard og Jakob Stegelmann i efteråret.

 

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter