Gå til indhold
Tilbage

Mollys drømmevogn

Tag plads i Mollys drømmevogn og lad fantasien flyve

Sted

Spor 5

Periode

12. oktober - 20. oktober

Tidspunkt

09:00 - 16:00

Målgruppe

For børn

Molly elsker at dagdrømme og forestille sig både eksotiske steder og vidunderlige oplevelser. Det bedste, hun ved, er en stille aften på museets udeområde, når de andre Koblinger sover sødt. Her kan hun rigtig lade tankerne flyve. Hun drømmer om sjove lege med sine venner, om duften af frisk dieselolie, og om alle de glade gæster, der besøger museet. Hendes drømme handler om spændende eventyr, smukke solnedgange og alt det, der gør hende glad. Heldigvis går hendes drømme ofte i opfyldelse.

Hvad drømmer du om?

Sæt dig godt til rette i Mollys drømmevogn, og lad dine tanker tage dig med til dit drømmested. Måske drømmer du om eventyr på en fjern ø, om at svæve over skyerne, eller måske om en hyggelig stund med dem, du holder af. I Mollys drømmevogn er der ingen grænser – kun de, du selv sætter. Så luk øjnene, og lad fantasien føre dig, hvorhen du vil.

Molly og lokomotivvennerne Koblingerne

Koblingerne er vores sjove børneunivers, hvor seks lokomotivvenner - Karen, Odin, Molly, Morten, Yrsa og Køf - bliver levende, løser problemer og hjælper hinanden. Sammen med lokomotivmester Busse sørger de for, at alt fungerer på museet.

Koblingerne er en fast del af vores tilbud til de yngste besøgende. Gennem skuespil, opgaver og kreative aktiviteter lærer børnene om jernbanehistorien, mens de har det sjovt. Vi udvikler løbende film, bøger og opgaver med Koblingerne, så børn kan tage del i eventyret både på museet og derhjemme.

Mød Koblingerne på deres hjemmeside, koblingerne.dk, hvor du finder film, opgaver og sjove aktiviteter. På museet kan børn også besøge lokomotivmester Busses værksted, hvor de kan lege, prøve kontroltavlen og køre med modeltog.

Efterårsferien byder på oplevelser for hele familien

Glæd jer til en sjov og aktiv efterårsferie fyldt med oplevelser for både store og små. Tag hele familien med og oplev skuespil for børn, syng med på Busses rap, og få en tur med vores veteranbus eller det populære minitog. I kan fordybe jer i kreaværkstedet, hvor fantasien kan slippes løs, eller bygge den længste togbane med Duplo. Løs spændende opgaver med lokomotivmester Busse og Koblingerne og gå på opdagelse i museet. Der er også masser af leg og hygge på Børnebanegården samt den udendørs legeplads

Vi har åbent alle dage fra kl. 9-16, og børn (0-17 år) har altid GRATIS adgang.

Museet tilbyder

Vores produkter kan også købes på museet.

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter