Pris
Alle aktiviteter er gratis når entréen er betalt
Sted
Rundt på hele museet
Periode
3. maj og 4. maj
Tidspunkt
09:00 - 16:00
Målgruppe
For familier, For børn
Den 3.-4. maj 2025 åbnes dørene atter for to dage med kørsler, leg, quiz, perler og meget mere, når vi holder En stor dag med Koblingerne på Danmarks Jernbanemuseum. Kom ud at køre med én eller flere af de søde Koblinger på museets egne skinner - vi kører både med damp og diesel begge dage.
The Food Stall står klar i museets café kl. 10-15 med lette snack, sandwich og drikkevarer. I er også velkomne til at medbringe mad og drikke. Der er steder inde som ude, hvor I kan nyde medbragt mad.
Koblingerne er vores sjove børneunivers, hvor de seks lokomotivvenner - Karen, Odin, Molly, Morten, Yrsa og Køf - bliver levende, løser problemer og hjælper hinanden. Sammen med lokomotivmester Busse sørger de for, at alt fungerer på museet.
Koblingerne er en fast del af vores tilbud til de yngste besøgende. Gennem skuespil, opgaver og kreative aktiviteter lærer børnene om jernbanehistorien, mens de har det sjovt. Vi udvikler løbende film, bøger og opgaver med Koblingerne, så børn kan tage del i eventyret både på museet og derhjemme.
Mød også Koblingerne og lokomotivmester Busse på deres egen hjemmeside, koblingerne.dk, hvor du finder film, opgaver og sjove aktiviteter. På museet kan børn også besøge lokomotivmester Busses værksted, hvor de kan lege, prøve kontroltavlen og køre med modeltog.
Danmarks Jernbanemuseum er beliggende i centrum af Odense og ligger få minutters gang fra stoppestedet for bybusser, regionale busser, letbane og fra togperronen. Der findes cykel- betalingsparkering i nærheden af museet.
Se information om beliggenhed og transport til museet her.