Svendborg-Nyborg banen

Blandt alle danske jernbaner indtager Svendborg-Nyborg-banen en særstilling. Den var i en periode fra åbningen i 1897 drevet af jernbaneselskabet selv, ligesom de fleste andre privatbaner, dernæst forpagtet af et andet privatbaneselskab i 47 år og så de sidste 15 år inden nedlæggelsen i 1964 af DSB.

Medens staten foreslog banen anlagt som en smalsporet lokalbane, ønskede egnen - og ikke mindst Svendborg by - en bane, som for trafikken mellem Sydfyn og Sjælland/København kunne konkurrere med Sydfyenske Jernbaneselskabs strækning Svendborg-Ringe-Nyborg. Konkurrencen mellem de to selskaber om trafikken fra Svendborg mod øst kom aldrig til fuld udfoldelse, men påvirkede alligevel i høj grad banen. Baneanlæggets udformning, driftsmateriellets udstyrelse og driftsformen skilte sig markant ud fra andre samtidigt anlagte privatbaner. og det gav store anlægsomkostninger og dyr drift.

Efter kun 5 års selvstændig drift blev banen overtaget i forpagtning af Sydfyenske Jernbaneselskab, Da dette selskab i 1949 overgik til statseje, blev Svendborg-Nyborg bane forpagtet af DSB. Fra 1902 og til 1954 modtog banen en årlig forpagtningsafgift, men de vanskelige forhold for sidebanerne efter vejtrafikkens opblomstring medførte, at kommunerne fra 1954 måtte betale DSB for driften. Selv om beløbet var beskedent, levede banen herefter en truet tilværelse. Det blev fatalt, at en meget banefjendtlig amtmand i Svendborg nærmest havde sat sig som en livsopgave at få banen nedlagt. Trods stor modstand fra ikke mindst Svendborgs side, måtte banen således lukke 30. maj 1964.

Lars Viinholt-Nielsen afslutter med denne bog serien af banemonografier om de fem sydfynske jernbanestrækninger, som han begyndte i 1976 med Odense-Svendborg banen. Bogen rummer fortegnelser over banens trafik, stationspersonalet samt driftsmateriellet.