Strejftog VIII: Mennesker og maskiner

Joen Jensen begyndte at fotografere jernbanemotiver i sidste halvdel af 1960'erne og hovedvægten i denne bog ligger i perioden 1968-1974, men der er også enkelte senere billeder. Fælles for bogens billeder er at de er optaget med en sjælden sans for de menneskelige aspekter af jernbanedriften - personalet, passagerne og tilskuerne.

Der er en mængde motiver som i høj grad vækker minde hos generationen der har rundet de 50 - og kan tjene som inspiration for de yngre: sådan var det jo. På landstationen var der ham i træskoene som mødte op til næsten hver afgang, og med hænderne i lommen så på ind- og udlæsningen af stykgods og fiskekasser... Og skolebørnene cyklede ned til trinbrættet og ventede tålmodigt på skinnebussen; der var ingen drive-in service, for forældrene havde knap nok bil. Der er således mange billeder som sætter mennesket i centrum i relation til maskinen.

Og så er der en række billeder der viser maskinen fra vinkler og i belysninger som sjældent ses, hvor E-maskinen nærmest bliver en skulptur under det store røgfang i remisen.

Joen fortæller om nogle gode råd han fik om fotografering, og de råd bør gå videre: "altid et skudklart kamera, hvor end du færdes. Og tag alt det almindelige. Det specielle render alle rundt og fotograferer."

Kombineret med en til tider nervøs højre pegefinger har denne lærdom skabt en meget nærværende jernbanebog.

Bogen vil vække kære minder hos mange og være inspiration for endnu flere unge jernbanefotografer.