Bøger
489,00 kr
Forfatter | Ole-Chr. Munk Plum, Lars Viinholt-Nielsen |
Forlag | Dansk Jernbane-klub |
Udgivelsesår | 2009 |
Indhold | 384 |
ISBN | 978-87-87050-61-6 |
Gribskovbanen blev åbnet for drift mellem Hillerød og Græsted i januar 1880. Banen har lige siden været gennem en konstant rivende udvikling: Ikke mindst i årene fra 1918 til 1961 satte Gribskovbanens energiske og dynamiske driftsbestyrer G. Thage sit præg på banen.
Efter 2. Verdenskrig fulgte en kraftig ud udflytning til Nordsjælland, som københavnerne samtidig gjorde til deres "ferieparadis". Banens mange nye passagerer stillede krav om både flere afgange, bedre komfort og gennemgående tog til/fra København.
I 1968, da S-toget kom til Hillerød, måtte Gribskovbanen atter omstille sig til "nye tider" – uden gennemgående tog, men med en intensiv køreplan. I 2005-07 indsattes helt nye tog på banen, og nu kører togene direkte mellem Hillerød og Helsingør via Gilleleje.
Siden 2002 har Gribskovbanen været en del af Lokalbanen A/S, der driver banen sammen med fire af Hovedstadsområdets øvrige lokalbaner.
Banen har været en ""darling"" hos jernbaneentusiasterne siden disses spæde begyndelse i 1950'erne, grundet de lange tog med vidt forskelligt materiel, kørsel med damp og ikke mindst togdelingen i Kagerup, der var "guf" for entusiasterne.
Denne interesse for GDS har udmøntet sig i, at der foreligger et stort billedmateriale - som dokumentation for banens historie – og mange af disse billeder kan den nye bogs læsere glæde sig til.