De tog vestpå

Horsens Vestbaner 1929-1962

Horsens Vestbaner åbnede i 1929 som en af de sidste privatbaner, der blev anlagt i det ellers så jernbaneglade Danmark, hvor rute-, fragt- og privatbiler nu var begyndt at dominere trafikbilledet. Derfor blev Horsens Vestbaners historie også beretningen om et baneselskab, som lige fra starten, ja selv i anlægsfasen hele tiden måtte have landevejskonkurrencen med inde i overvejelserne.

Oven i disse fortrædeligheder kom nogle meget besværlige og indviklede anskaffelser af rullende materiel, hvor banen bestemt ikke fik sine ønsker opfyldt. Det samme gjorde sig gældende, da banen efter 2. verdenskrig skulle moderniseres på materielsiden, hvilket medførte megen kiv og strid, inden man heller ikke denne gang fik det ønskede.

Horsens Vestbaner er også historien om, hvorledes baneselskabet forsøgte at begå sig ved at blive rutebilejer og lade rutebilerne i stigende grad overtage transporten af de rejsende.

Men det er også beretningen om, hvorledes banen var i stand til at udføre meget store opgaver på godssiden i form af mergel og brunkulstransporter. Her viste banen sit værd, men den trak samtidig tæppet væk under sig selv, idet denne kulturbane var med til at give egnen bedre vilkår. Det medførte en stigende motorisering, og til sidst var der ikke længere brug for banen. I hvert fald ville kommuner, amter og staten ikke dække banens underskud, så Horsens Vestbaner blev kun 33 år gammel.

Bogen søger i mange illustrationer og nogen tekst at skildre denne jyske banes historie lige fra remisehunden Bamses indsats til trafikminister Stensballes trækken i trådene, da der skulle købes materiel i 1928-29. Den smalsporede Horsens-Tørring Banes historie inddrages også, idet bogen bringer hele historien om den lange kamp mellem Horsens og Vejle om det vestlige opland, en kamp, som fortsætter den dag i dag bare med andre midler end jernbaner."