Museet råder over den formentlig største samling af dansk og udenlandsk jernbanehistorisk litteratur i Danmark, et arkiv og en meget stor fotosamling. Samlingen udvides løbende med nye og antikvariske bøger og tidsskrifter, og vi modtager gerne donationer.
I Videncentret giver vi adgang til dette mangfoldige materiale.
Videncentret er åbent efter aftale
Besøg i Videncentret kan kun ske efter forudgående aftale på mail: info@jernbanemuseet.dk eller på telefon 6613 6630.
I Videncentret kan du studere museets samling af jernbanelitteratur og tidsskrifter samt småtryk i form af driftsberetninger, køreplaner, betænkninger og rapporter.
Hvad er tilgængeligt i Videncentret?
I Videncentret er det muligt at studere museets samling af jernbanelitteratur og tidsskrifter samt småtryk i form af driftsberetninger, køreplaner, betænkninger og rapporter.
I Videncentret kan du bl.a. finde:
- trykt litteratur fra hele verden
- kommissionsbetænkninger
- jernbanelove
- rapporter af forskellige slags
- internationale jernbaneleksika
- tidsskriftsamling — danske og udenlandske
- tjeneste- og publikumskøreplaner
- særtogsplaner
- personalefortegnelser
- ordresamlinger
- meddelelser fra generaldirektoratet
Fortæl os hvad du søger
Der er endnu ikke mulighed for at søge på bogtitler eller på emner i registre, så det er desværre ikke muligt hjemmefra at orientere sig nærmere om indholdet i Videncentret.
Dele af samlingen er af pladshensyn opbevaret i et lukket håndbibliotek. Det drejer sig f.eks. om tidsskrifter med bredere sigte, f.eks. Arkitekten, Illustreret Tidende og Teknisk Forenings Tidsskrift.
Spørg derfor altid, hvis der er noget, du savner. Har vi det, henter vi det gerne. Vi guider gerne hver enkelt gæst – også mht. hvordan man bedst søger oplysninger om forskellige emner og om, hvad der kan findes f.eks. på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek.
Danmarks Jernbanemuseum har hjulpet Langeskov Lokalarkiv med at bestemme, hvor og hvornår tre fotos af den lokale fotograf Mortensen er fra. Museet har benyttet eget arkiv og forskellige kildetyper Læs hele historien her.
Arkivalier
Museets samlinger rummer også tegninger af bygninger samt af lokomotiver og vogne, og i det omfang materialet er scannet, kan tegningerne ses i jernbanekilder.dk.
Museet har i tidens løb modtaget en del arkivmateriale — indsamlet af private og afleveret til museet. Dette er ordnet efter strækninger og privatbaner. Her findes bl.a.:
- Privatbaners driftsberetninger (tilgængelige i Videncentret)
- Udklip-samlinger om privatbaner (kan hentes frem efter aftale)
Rigsarkivet
Museet indsamler i almindelighed ikke arkivalier. Det er Rigsarkivet, der er arkivmyndighed for DSB, og derfor skal arkivsager vedr. DSB søges i Rigsarkivet via søgemaskinen Daisy.
Privatbanernes arkiver befinder sig dels i Rigsarkivet, dels andre steder. Oversigt findes i publikationen:
- Steen Ousager, Tog og historie, Jernbanearkiver og deres brug, Arkivernes Informationsserie, 1996.
Personalehistorie
I Videncentret findes trykte fortegnelser over DSB’s personale, de såkaldte personalehåndbøger – en god kilde til personalhistorie.
Det er også muligt at søge adgang til DSB-personalesager i Rigsarkivet, fortrinsvis vedr. perioden 1880 frem til 1931, men også nyere. Lønnings- og pensionssager samme sted rummer også mange oplysninger af relevans for slægtsforskere.
Jernbanehistoriske spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte os på mail info@jernbanemuseet.dk, hvis du har jernbanehistoriske spørgsmål. Vi forsøger at svare inden for 14 dage og guider gerne videre til bøger og tidsskrifter, som kan benyttes i museets Videncenter.
Nogle spørgsmål kræver egentlige kildestudier. I disse tilfælde kan vi henvise til, hvor du kan søge svaret. Gode oversigtsværker er f.eks.
- På sporet 1847-1997, Danmarks Jernbanemuseum 1997 (3 bind)
- DSB's 100 års jubilæumsskrift: De danske Statsbaner 1847-1947, 1947
Praktiske forhold
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på læsesalen. Egne bøger, tasker m.m. skal anbringes i garderobebokse.
Der kan således kun medbringes skriveredskaber, lidt papir samt kamera – og der er fire studieborde, hvor man kan sidde uforstyrret med sit materiale, og to mere behagelige stole, hvor man kan slå sig ned med de nyeste numre af de tidsskrifter, som museet abonnerer på.