Gå til indhold
Tilbage

Mysteriet i Berlin-Expressen

Træd gennem tidsportalen og ind i et dramatisk mordmysterie i Berlin-Expressen

Køb billet her

Pris

95-140 kr.

Periode

16. oktober, 17. oktober og 18. oktober

Tidspunkt

17:00 - 23:00

Målgruppe

For børn, For familier

Træd gennem tidsportalen og ind i et dramatisk mordmysterie i Berlin-Expressen, der holder ved perronen på Danmarks Jernbanemuseum. I escaperoom-stil skal du som usynlig detektiv finde spor, løse gåder og afsløre morderen, mens skuespillere bringer historien til live.

Solen er gået ned, og mørket har sænket sig over Danmarks Jernbanemuseum. I bevæger jer langsomt og forsigtigt gennem den dunkle remise i jeres jagt efter at løse mordmysteriet.

Undervejs mærker I magien i luften og møder skuespillere, der bringer historien til live.

Oplevelsen varer 1–2 timer og rummer udfordringer for både børn og voksne. Fra kl. 17–20 er aktiviteten familievenlig, mens der fra kl. 20–23 skrues op for uhyggen og sværhedsgraden.

Glæd jer til en (u)hyggelig aften på Danmarks Jernbanemuseum!

 

Billetter

Billetter kommer til salg mandag den 22. september kl. 10.00

  • Barn 95 kr.
  • Voksen 140 kr.

Praktiske oplysninger

  • Arrangementet er for både børn (i aldersgruppen 5-17) og voksne
  • Oplevelsen varer ca.1-2 timer
  • Der er gåder i både børnehøjde men også gåder der udfordrer de voksne
  • Arrangementet har åbent fra 17 til 23. Fra 17 til 20 er det målrettet yngre gæster mens der fra 20 til 23 skrues op for sværhedsgrad og uhyggen
  • Drikkevarer og snacks kan købes i museets billetsalg, da museets café er lukket under arrangementet

Mysteriet om stemmen i veteranbussen

Oplev også mysteriet om stemmen i veteranbussen. Hop ombord på den gamle, røde veteranbus fra Danmarks Jernbanemuseum, og oplev Mysteriet om stemmen i veteranbussen – en lydfortælling skrevet af Julie Midtgaard. Glæd jer til en særlig fortælling, der med fantasiens kraft udspiller sig i bussen og langs ruten.  

Magiske Dage Odense

Magiske Dage Odense er en tilbagevendende begivenhed, som finder sted i slutningen af efterårsferien (uge 42). Festivalen er arrangeret af Odense Bibliotekerne i samarbejde med en række kulturinstitutioner og aktører. I 2022 havde festivalen over 15.000 deltagere fra hele landet. Se mere på magiske Dages hjemmeside

Magiske Dage Odense er en festival for hele familien, som har fundet sted siden 2002. De fleste aktiviteter henvender sig til børn i alderen 8-12 år, men der er også aktiviteter for unge og andre magisk interesserede uanset alder.

Andre oplevelser på museet

Se alle aktiviteter